Så startede Wilma i løb igen. Det var hurtigt. Midt Juli måned. Jeg får kontakt med hanhundens ejer og de holder sig klar til når jeg siger de skal en tur forbi dyrlægen og få sendt kølesæden afsted. På 11. dagen tages den første progesteronmåling. 1,47. 13. dagen 1,5. Hun står jo stille…. min mavefornemmelse siger mig at der ikke sker noget før efter weekenden, så jeg venter med 3. måling til 18. dagen. Det er godt nok sent. Sidst blev hun insemineret på 14. og 15. dagen. Nu er hun på 3,7 og jeg siger de kan sende afsted dagen efter. På 20. dagen kommer sæden og Wilma ligger kun på 3,9. Står hun stille igen? Har jeg fejlberegnet helt? Kan jeg nu bruge det jeg har fået op. Eller bliver det for gammelt. Nå, jeg kan ikke rigtig gøre noget ved det. Må bare håbe der snart sker noget med de tal og Wilma får ægløsning. Endelig på 22. dagen er Wilma steget til 11 og vi kan inseminere. 22. og 23. dagen bliver hun insemineret Heldigvis er det super kvalitet der er kommet op, så de små haletudser er stadig meget levende.
Jeg kender ikke nogen som har ventet så længe. De fleste troede det ikke ville lykkes. Nu er det så bare at vente igen. 28 dage og hun kan scannes. På onsdag skal hun herpes vaccineres og så kan jeg ikke gøre mere, andet end klø hende på maven så hun laver små babyer 🙂
Når Wilma er scannet (det må så blive i starten af september, nu hun ventede så længe med at være klar) kommer et nyt indlæg. Forhåbentlig med en god nyhed om hvalpe 🙂